Danskerne er vilde med legendariske China Crisis
I februar 2025 spillede China Crisis to udsolgte koncerter på Rust. I 2026 kommer de tilbage til Hotel Cecil og Train, Aarhus.
I starten af 1980'erne opstod en ny musikalsk bølge i Liverpool, og blandt disse nye navne var China Crisis, som debuterede i 1981. Bandet, dannet af Gary Daly og Eddie Lundon, blev kendt for en unik lyd, der kombinerede synthpop med elementer fra reggae, country og andre genrer.
Inspireret af navne som David Bowie, Stevie Wonder og Brian Eno skabte de sofistikeret og fængende popmusik. De var på tour med Simple Minds i tre år.
Resultatet blev en umiskendelig China Crisis-lyd, som gav dem stor succes med flere Top 40-albums og hits som "Wishful Thinking", “Hanna Hanna”, "Christian" og "Black Man Ray".
Bandet opbyggede hurtigt en loyal fanskare, som stadig vokser i dag, også blandt yngre musikere og lyttere.
De sidste ti år har China Crisis turneret verden rundt, fra Europa til Australien, New Zealand, Filippinerne og Nordamerika og nu er de endelig på vej tilbage til Danmark.
En mulighed for fans for at se det ikoniske 80’er band, der stadig er på toppen!
I 2024 udgav de albummet *China Greatness*, en samling af deres yndlingsnumre fra deres 42-årige karriere. China Crisis er kendt for deres underholdende liveoptrædener fyldt med musik og humor, og bandet har en særlig forbindelse med deres fans, som altid forlader koncerterne med et smil.